Tilst læser: Festival for litteratur og mangfoldighed, 19. juni 2024
Tilst Læser er en poetisk sommerfest og en litterær legeplads. Det er en ny fortælling om bydelen Tilst og dens gemte eller glemte historier. På festivalen er der forfattersamtaler, højtlæsning for børn, musik, bål, skriveværksted, krea-værksted, fællesspisning og meget mere for både børn og voksne. Kom og mærk festivalsuset og hør gode historier gennem ord, billeder og musik.
Det hele finder sted hos Det boligsociale Hus, Haurumsvej 31A, 8381 Tilst – mellem Langkærparken og Tilst Mose.
Program:
9:30-10:30 Højtlæsning for børn fra lokale daginstitutioner
9:30-10:30 Kreativ workshop for børn fra lokale daginstitutioner, med forfatter Charlotte Frobenius.
11:00-13:00 Tekst til Tiden og Gallo præsenterer kaffe og poesi: køb en kaffe og et digt. Digtene produceres på stedet!
11:30-12:00 De små gæster fra daginstitutionerne spiser madpakker i det grønne
12:00-14:00 Sprogets fantasi: workshop i kreativ skrivning og neologismer for elever fra Tilst Skole (7. klasse)
12:00-14:00 Grafisk tryk med Børnekulturhusets Kunstcamper for elever fra Tilst Skole (4.-5. klasse)
12:00-14:00 Tom Doodle: tegne-workshop med for elever fra Tilst Skole (6. klasse)
14:00-17:00 Tekst og Toner til Tilst - åbent skriveværksted med PC Asmussen og Music for Bees. For unge og voksne.
14:00-16:00 Grafisk tryk med Kunstcamperen – åben workshop for børn (min. alder 8 år)
14:00-16:00 Tom Doodle – åben workshop for børn i alderen 12-14
14:00-15:00 Guidet fælleslæsning og perler: hør en god historie og lav perlearmbånd imens. For børn og unge i alderen 12-17
15:00-15:30 Åbningstaler, oplæsning af arabiske digte, og ægte festivalsstemning når vi vælter hegnet
15:30-16:00 Koncert med Skrallebang
15:30-16:30 Guidet fælleslæsning og perler: hør en god historie og lav perlearmbånd imens. For børn og unge i alderen 12-17
16:00-17:00 Læs højt for dit barn: inspiration for forældre der gerne vil læse bøger for og med deres børn. Med bibliotekar fra Tilst Bibliotek
16:30-18:00 Forfattertalk og fælleslæsning med Elias Sadaq og Sara Rahmeh på store scene. Oplæsning og samtale med forfatterne om deres værker og tanker. Herefter guidet fælleslæsning i grupper.
17:00-18:00 Tekst og Toner til Tilst læser op på caféscenen
18:00-19:00 Fællesspisning: Bydelsmødrene laver lækker mad. Gratis og for alle – drikkevarer kan tilkøbes.
18:30-19:00 Godnatlæsning for de små
19:00-20:40 Åben scene med Unge Danske Digtere. Nye forfattertalenter læser højt af deres tekster. Kom og se morgendagens forfatterstjerner! Scenen er åben, så man kan også selv få lov at optræde med en tekst, en sang eller lignende.
20:40-21:00 Koncert med Nella
Desuden vil der i løbet af dagen være: bål – eventyrrum (sanserum) – krea-værksted – orienteringsløb for børn: hent din egen tegneserie – origami – poesivæg – silent (disco) lydbog.
Eventet er skabt af Læseforeningen, Bogspiloppen og Det boligsociale hus. Tilst Læser er desuden en del af Aarhus Levende Litteraturby et samarbejde mellem Læseforeningen, Litteraturcentret og Aarhus bibliotekerne, se mere her www.litteraturby.dk
Støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Statens Kunstfond og Nordea-fondens Liv i det lokale.